Vel ankommet i Kathmandu

Manaste (hej)!

Saa er vi vel ankomne til Kathmandu, hvor vi skal bo paa platformen den naeste maaned. Jeg taenkte, det var paa tide med et blodindlaeg, og det skal goeres, inden al stroemmen gaar kl. 22.00 🙂

Her er virkelig fantastisk, og jeg foeler, det er flere maaneder siden, jeg med sommerfugle i maven sad paa flyet fra Kastrup. Vi har simpelthen oplevet saa meget! Rejsen herned gik fint – der var syv timers ventetid i Heathrow, som gik overraskende hurtigt. I Delhis lufthavn skulle vi checke vores bagage ind igen – hvilket vi mente, vi godt kunne naa paa to timer. Men det indiske system er en del mere laid-back, og da vi ankom til check-in skranken, sagde de: “you need to rush” med den der fantastiske indiske accent, som jeg allerede elsker. Det tog ogsaa sin tid at komme igennem paskontrollen og security (her fik vi virkelig en forsmag paa det indiske system – det lod til, der var en masse ansatte til at staa og kigge). De ansatte fik sig da ogsaa et godt grin af os dumme danskere, der var vildt stressede og som ikke fattede noget af det hele (det skal ogsaa siges, vi paa davaerende tidspunkt havde rejst et doegn, uden sindssygt meget soevn). Men vi naaede det! Vi spurtede gennem hele Delhis lufthavn, og jeg tror ikke, indere er vant til at se folk loebe – vi fik i hvert fald en del tilraab og maabende blikke med i forbifarten. Men nu taenker jeg tilbage paa situationen som utrolig komisk – da vi ankom til gate A9 paa det tidspunkt, flyet skulle lette, stod personalet og grinede af os – de havde i hvert fald ikke travlt! 🙂

Naa, vi ankom til platformen, og det er virkelig en lille oase midt i storbyen. Kathmandu er som by meget kaotisk – her bor omkirng 750.000 mennesker, her er moegbeskidt og trafikken er virkelig vild. Her larmer meget, da alle biler hele tiden dytter – om det er for at komme frem, vise de er her eller bare sige hej har vi ikke helt fundet ud af 🙂
Men jeg ELSKER det! Menneskene er saa dejlige, selvom en del af dem ikke er vant til turister, de kigger meget paa os, naar vi gaar. Nogle kaekke drenge kan da ogsaa komme med tilraab, den bedste har nok vaeret “hello teenager queens” af to forbipasserende paa motorcykel. Tak for den 🙂

Da vi ankom til platformen torsdag, fik vi dog en utrolig soergelig nyhed. Michael fra gruppens far doede paa rejsen herned, saa han rejste hjem fredag eftermiddag. Det var saa soergeligt! Vi savner ham og haaber, han kommer tilbage paa et tidspunkt.

Ellers har de sidste par dage vaeret spraengfyldte med indtryk. Fredag havde vi introduktion til platformen, og saa var vi ude og udforske Kathmandu. Det tager ikke lang tid, foer man vaenner sig til trafikken – nu gaar vi (naesten) rundt, som om vi ikke havde bestilt andet de sidste par aar. Loerdag var vi ude og se Durbar Square, hvor kongehuset regerede fra i 1600-tallet. Det var fine templer, men den bedste oplevelse var gaaturen derhen. Vi kom igennem nogle helt lokale gyder, hvor folk sad med groentsagsboder og diverse andre ting. Det var virkelig en kulturel oplevelse.

I dag, soendag, har vi vaeret ude og se nogle templer. Templerne var virkelig smukke. Det er vildt saa afslappet en stemning, der var, og alle folk var glade og hilste. Det var virkelig spaendende at udforske den hinduistiske religion, og vi kom ogsaa forbi et kloster, hvor drenge blev traenet til at vaere buddhistiske munke. Vi snakkede med en munk, der var kommet til skolen som 4-aarig! De var virkelig hyggelige at lege med. Vi kom ogsaa forbi en film-shooting. Vi fandt ud af, det var en musikvideo, og det var saa sjovt – utrolig bollywood-agtigt. Da vi kom derhen, begyndte filmholdet dog at staa og tage billeder af os. Der var ogsaa en dame i et tempel, der aabenlyst stod og filmede os med sin mobil – rimelig spoejst 🙂

Gruppen er fantastisk. Vi har en utrolig god dynamik, og de er saa soede alle sammen! Vi er 16 unge samlet, og jeg foeler allerede, jeg kender dem rigtig godt.

Naa, jeg vil stoppe for denne her gang. Der er sikkert en milliard ting, jeg ikke har faaet med, men det maa saa blive en anden gang 🙂

Haaber I alle har det godt!

P.S. Catherina har lagt billeder ind, linket er: http://www.facebook.com/album.php?aid=266942&id=675192646&l=2b495298b4

Posted in Global Platform i Kathmandu | Leave a comment

15 dage til afgang..

Så er der kun 15 dage til flyet letter – 13.15 fra Kastrup! Jeg er meget spændt – føler jeg sidder med det ene ben på flyet. Jeg går rundt og er lidt forvirret og distræt, jeg glæder mig bare til at sidde på flyet og vide, der er styr på alt.

Eller.. “Alt” er vel så meget sagt, for jeg aner ikke særlig meget om, hvad jeg kommer ned til. Jo, jeg skal en måned til Kathmandu og bo på “Global Platform” sammen med 16 andre unge og fantastiske mennesker. Her skal vi have undervisning, hvor vi bliver klædt på til at komme ud som volontør. Vi skal bl.a. have undervisning i Nepalesisk, prøve at undervise og en masse andre spændende ting. Efter denne måned går turen videre til Kundapur, hvor jeg, sammen med en, der hedder Catherina, skal undervise børn (så vidt jeg har forstået er det alt fra 1-18 år). Vi skal undervise dem i engelsk, matematik, kreative fag (hmm – måske de gerne vil lære, hvordan man tegner pindemennesker? Mine kreative evner rækker ikke så langt..), life skills og – sidst men ikke mindst – personlig hygiejne! Det bliver noget af en udfordring, men jeg glæder mig så meget! Jeg er ved at skaffe sjippetorv, malebøger, hoppebolde og balloner, så jeg har lidt at tage med derned. Gode undervisningsråd modtages med kyshånd – der kan godt blive nogle problemer med kommunikationen, da jeg ikke helt har lært Kannada endnu – men det kommer jeg til 🙂

Derudover er der ved at være styr på udstyret. Har investeret i et par utrolig behagelige ECCO-sandaler, som bare er fantastiske at gå i (om end de er meget helseagtige – Andreas, min lillebror, mente, det var Jesus-sandaler, og at jeg nu er i stand til at gå på vandet. Dette er dog ikke afprøvet endnu – men måske?). Derudover har jeg lånt min mors rygsæk, skaffet hånddescinfiscerende gel og fået de fleste vacciner. Jeg er overbevist om, at samtlige bakterier og vira bare præller af på mig nu (selvom jeg dog også skal have fat i nogle stoppiller – just in case).

Jeg har været på et fem dages grundkursus i København. Det var helt fantastisk – jeg mødte dem, jeg skal være sammen med i Kathmandu, og ikke mindst Catherina – det er nu dejligt at vide, hvem man skal bo og arbejde med. Hun er heldigvis rigtig sød, så det fik mig bare til at glæde mig endnu mere! 😀 Derudover havde vi en masse undervisning om kultur, kulturmøder etc. Vi fik også en masse information om Indien, og jeg er ikke i tvivl om, det bliver en helt igennem fantastisk oplevelse. Der var også tid til diverse øl, hygge og snak – ingen tvivl om at vi alle er meget spændte!

Jeg vil stoppe nu. Næste indlæg bliver højst sandsynligt fra Kathmandu. Nøj hvor jeg glæder mig! 😀

Posted in I Danmark | Leave a comment