Saa er det tid til endnu et blogindlaeg! Vi forlader platformen paa torsdag, saa der kommer nok ikke til at vaere de samme muligheder for internet i Indien. Jeg glaeder mig til at komme i gang med projektet nu, selvom det bliver trist at skulle forlade platformen efter vi har laert hinanden saa godt at kende!
Fredag morgen fik vi lov til at forseoege os med at undervise boern! Efter en tur paa karaokebar torsdag aften, var Katy og jeg ikke heeeelt hooked paa at skulle underholde 16 7-8-aarige i halvanden time, men jeg er saa overrasket over, hvor godt det gik! Med det samme vi steg af bussen, var vi klare og friske. Vi havde lavet en quiz om dyr, og de gik virkelig op i det! De raabte svarene ud, enkeltvis og i munden paa hinanden. Derefter skulle de tegne deres yndlingsdyr, de fleste tegnede en fisk eller en papegoeje – lidt spoejse dyr, men fine tegninger. Det er en helt anden undervisningsform hernede, de var slet ikke vant til at skulle snakke. Men det var fantastisk at se, hvordan de gik fra i starten af timen ikke engang ville stille sig op og sige deres navn, til at de i slutningen af timen alle ville op og snakke foran klassen! Kluddermutter og the little pony var ogsaa store successer, og drengene var vilde med at hoppe rundt og lege dyr – de havde virkelig noget energi, de skulle forbraende! Boernene var rigtig soede, da vi sagde farvel, og de blev ved med at spoerge, om vi ikke kom igen. Det var virkelig en positiv oplevelse, og det har givet mig blod paa tanden, til naar jeg skal undervise i Indien!
Weekenden har vaeret helt fantastisk! Loerdag havde Stine, Katy, Lasse, Malte og jeg besluttet, at vi skulle ud og proeve nogle graenser af – vi ville bungy-jumpe! Onsdag tog vi til Thamel for at bestille, og de sagde, det nok ikke var den bedste ide at hoppe med en elastik om anklerne med et rekonstrueret korsbaand, da der kommer forholdsvis mange ryk i knaene. Dog kunne jeg lave “the swing”, hvor du bliver bundet fast til en snor, og saa hopper du simpelthen ud fra broen og gynger frem og tilbage. Vi stod op loerdag morgen kl. halv fem for at tage bussen til Last Resort – det var tidligt, men vi var utrolig spaendte, saa det begyndende adrenalinkick holdt os koerende. Busturen var 3,5 time, men paa trods af mange sving, en rimelig hoej fart og en masse bump, praesterede jeg rent faktisk at faa en lille powernap. Da vi kom frem ca. kl. 10, stod solen hoejt paa himlen, og der var simpelthen saa smukt! En fantastisk dag at hoppe ud fra en bro med 160 meter ned til en flod og sten! Det er verdens anden hoejeste bungyjump og verdens stoerste swing – og jeg siger jer, der var langt ned! Vi skulle gaa over den gyngebro, som vi ogsaa skulle hoppe fra, og alle mine parader var oppe med det samme, vi gik over den bro! Jeg var ved at tude, og de andre var helt forbavsede – de har aldrig set mig saa stille foer!
Vi fik en lille introduktion af “the bungy master”, og saa skulle vi ellers vejes – i fuld offentlighed! Det var lidt graenseoverskridende, specielt da vores vaegt blev skrevet med sprittusch paa vores haand! Men det er en okay pris at betale for ikke at ramme hovedet ned i nogle sten med 150 km i timen.
Jeg var i hold nummer 1, og sammen med Lasse, Caty og Malte bevaegede jeg mig ud paa broen. Jeg var virkelig helt fra den! Jeg stod paa den gyngebro, kiggede 160 meter ned, og saa begyndte jeg at graede. Alle ens sanser og instinkter raaber “don’t do it!”, og alligevel har man taenkt sig at hoppe 160 meter ned med et reb om livet! Jeg var saa nervoes, og det overraskede mig virkelig, at de andre var saa cool med det! Det blev min tur, og jeg maa have set ret suicidal ud, for manden blev ved med at sige “don’t jump off without a rope! Mam, stay still – don’t jump off without the rope!”. Jeg blev spaendt fast og saa gik turen ellers ud over platformen. Jeg havde besluttet mig for, at hvis jeg ikke hoppede paa tre, ville jeg aldrig komme ud fra den bro – saa det gjorde jeg! Det var det vildeste: 7 sekunders frit fald, alt for lang tid at taenke! Jeg ved ikke, om I kender det med, at man er ved at falde og lige naar at taenke “bare jeg ikke slaar mig”. Det her var noget i samme stil, man havde bare alt for lang tid til at taenke! Jeg svingede frem og tilbage over floden i dalen, og mit adrenalinniveau naaede uanede hoejder! Jeg rystede over hele kroppen, da jeg kom ned, og alle mine sanser var uhyggeligt skaerpede.
Jeg saa Malte og Katy hoppe deres bungyjump, og jeg kunne godt maerke, jeg var traet af, jeg ikke selv kunne proeve det! Vi trekkede op igen, spiste frokost og hyggede. Der var to drenge, ogsaa fra Danmark, som havde ret meget hoejdeskraek. De havde ikke hoppet endnu, saa de sad rimelig meget bare og stirrede ud i luften. Respekt for at de gjorde det dog! De andre ville ogsaa proeve svinget, og jeg blev mere og mere traet af, jeg ikke kunne springe bungyjump. Jeg spurgte dem, men det var stadig ikke verdens bedste ide, mente de, og der var heller ikke plads. Men jeg var saa heldig, at jeg kunne faa lov til at springe svinget igen – denne gang hoppede jeg baglaens ud fra platformen og havde snoren bundet til ryggen, saa jeg naermest floej over floden. Det var det vildeste! Jeg stod og holdt helt vildt godt fat i manden, og han var noedt til at sige, han helst ikke ville springe med – der var ikke andet at goere end at give slip og igen falde frit, denne gang bare baglaens! Det foeltes virkelig, som om jeg floej, da jeg hang og svingede frem og tilbage! Da jeg var blevet hevet ned ved at fire mig selv op ad et reb, loeb jeg tilbage til de andre. Jeg havde saa meget adrenalin, at jeg spurtede op ad trapperne og klipperne – jeg aensede naesten ikke engang, at jeg rent faktisk faldt og slog mit knae. Jeg har aldrig proevet at vaere paa stoffer, men jeg kunne virkelig godt forestille mig, det foeles, ligesom jeg havde det – jeg var helt hoej!
Busturen hjemad gik hurtigt – vi var helt oppe at ringe, og buschauffoeren satte techno paa, saa det var nice 🙂
Om aftenen tog vi til Thamel og spiste, og bagefter tog vi ud og drak drinks. Lasse fyldte aar kl. 24, saa vi havde taget flag med og sang foedselsdagssang. Det var vildt sjovt, og vi blev foerst smidt ud af diskoteket 1.30 – score!
Soendag morgen lavede vi foedselsdagsmorgenmad med pandekager, scarmbled eggs og frugt, og saa laa vi ellers og chillede ude i haven. Der er hoej solskin og en 25-30 grader, saa det er skoent! Om aftenen tog vi igen til Thamel og spiste paa en arabisk reataurant, roeg shisha (vandpibe) og drak en oel. Det var en helt fantastisk dag, og Lasse var virkelig glad for, vi havde fejret ham paa bedste vis – dejligt! 🙂 Jeg tror ogsaa, vi naaede at synge foedselsdagssang for ham fem gange paa den dag.
Ellers er vi ved at afslutte vores ophold her paa platformen. Det bliver saa spaendende at se, hvad Indien bringer! 😀
Hvis I vil se mig springe, ligger videoen her: http://www.facebook.com/video/video.php?v=1621371215749&saved
Katy har lagt flere billeder ud: http://www.facebook.com/album.php?aid=273160&id=675192646
Helenas rejse til Nepal og Indien med MS 