Life in India

Saa guys.. Nu er jeg vist noedt til at informere jer alle om, at jeg er i live og i bedste velgaaende! 🙂

Der er simpelthen sket saa meget den sidste tid, og hverdagen koerer bare nu! Den indiske kultur er fantastisk, og jeg elsker nu at stene i et par timer (hvilket man goer en del hernede), koere i bus, hvor alle snakker til en og altid vaere midtpunkt, fordi man er foreigner (for det meste). Vi bliver hele tiden inviteret med til alt muligt, og det er skoent at opleve indernes gaestfrihed – den er fantastisk. Vi har vaeret med til festival i master og madams village, hvor vi blev stopfodret med alverdens indiske mad, sad paa roede plasticstole nogle timer, saa maend loebe paa gloedende kul for at tilbede en eller anden gud og saa familien lave puja i deres hus. Det er fantastisk, hvordan alle verdens religioner er saa godt integrerede her i Indien. Her i Hunsur er der moskeer, hinduistiske templer, buddhistiske templer og kirker, der ligger hulter til bulter i gaebilledet. Kvinder gaar rundt i sarier og burkaer, og ingen har nogle forbehold over for det – det kan vi virkelig laere noget af i Danmark!

Projektet koerer ogsaa virkelig godt, og jeg kan graede ved tanken om, vi kun har tre uger tilbage! Jeg har virkelig lyst til at tage alle boernene med i min rygsaek, de er saa soede! Det er fantastisk at se, hvor glade de er over ingenting. De kan lege 20 boern i flere timer med legetoej, som danske boern ville have mistet interessen for paa to minutter (det er jo ikke den nye Wii eller PS3). Catherinas mor arbejder frivilligt for Lions Club, og hun har vaeret fantastisk til at sende legetoej og toej sponsoreret af Lions Club. Boernene bliver saa glade for det, jeg bliver nogle gange helt roert, naar de kommer og giver takkeknus. Jeg er ogsaa blevet ret god til at undervise, selvom det mest foregaar paa den smule kannada, jeg har laert, og vha. fakter etc. Vi har ogsaa faaet et virkelig godt forhold til personalet paa projektet, og de er saa sjove. Meget indiske, men det er fantastisk! Saa dagene gaar med undervisning, leg, og en gang om ugen er boernene ved soen, som jeg allerede har skrevet om – det er en amazing tur hver gang!

Saa er der vaertsfamilien.. Vi havde det rigtig godt i vores gamle vaertsfamilie, de var virkelig soede mod os, MEN! Vi har haft nogle rigtig ubehagelige og graenseoverskridende episoder med bedstefaren i vores gamle familie. Jeg vil ikke sige mere her, end at han er en mentalt forstyrret gammel gris, og vi var noedt til at flytte. Det var virkelig haardt at skulle sige det til vores vaertsmor, som var hunderaed for sit ry i byen. Men vi fik det sagt, og afskeden blev saa god som mulig, hvilket var rigtig vigtigt for mig! Vi tog hen til et hotel, og allerede dagen efter havde vi en ny familie! Og DE er bare skoenne! Vi har en vaertssoester paa 14, Shantala, og en vaertsbror paa 18, Hoysala, og de kalder os deres “pure soester”. Vi har det rigtig sjovt med dem, og de sidste to weekender har vi haengt ud med dem i Hunsur. Familien er pureveg, hvilket er saa skoent (ikke flere grise-fedt-klumper-knogler i brun sovs til mig, tak). Vi har vores eget vaerelse med dertilhoerende toilet, hvilket var meget belejligt, da Catherina og jeg med et doegns mellemrum blev ramt af vores foerste madforgiftning her i Indien. Don’t worry, I’ll spare you the details! 🙂

I loerdags var det saa min foedselsdag, 21 aar! Alle indere har fortalt mig, at NU er det altsaa paa tide at blive gift! Som jeg fik at vide af madam paa projektet i dag: “Helena, 21! Almost time over!” Der er nu heller ikke mangel paa indiske giftnelystne maend, meen jeg tror nu, jeg venter nogle aar og gifter mig i Danmark! Selvom indiske brylluper er meget sjove, har jeg ikke den store lyst til at blive indisk housewife og bruge mine dage paa at opvarte min mand og mine boern, sove og sladre. Til det er jeg nok alligevel for vestlig. Naa, men tusind tusind tak for alle foedselsdagshilsnerne! Jeg havde en helt fantastisk dag, fejret paa bedste vis af Catherina og den nye vaertsfamilie! De havde gaaet i mange dage og planlagt og hviske-tisket, og jeg var meget spaendt. Dagen startede med, jeg fik oliebad af moren, og derefter blev jeg ifoert sari og fik sat haar. Vartsfamilien gav mig et meget indisk smykkesaet, halskaede og orenringe. Selve dagen gik ikke med saa meget, men om aftenen tog Shantala og vaertsmor mig med til et hinduistisk tempel, hvor jeg blev velsignet af en guru, saa jeg nu faar et langt og lykkeligt liv 🙂 Da vi kom tilbage til huset, havde Hoysala og Catherina pyntet op med flag, balloner, og terpentiner og de havde koebt en kage til mig med skriften “happy birthday Helena”, med 21 lys og et lys, der kunne spille foedselsdagssang. Jeg blev saa roert over, de havde gjort saa meget ud af dagen for min skyld, jeg foelte mig saa velkommen i familien! Jeg glemte ogsaa lige at naevne, at jeg fredag aften fik malet henna hele vejen op ad armene af en af vaertsfamiliens venner som en pre-birthdaysurprise! Det var en uforglemmelig foedselsdag – selvom det var lidt surrealistisk at have foedselsdag i Indien 🙂

Saa jeg har det rigtig godt. Tiden flyver afsted nu, og jeg elsker det her. Vi rejser videre om tre uger, da der starter et nyt skoleaar 1. juni, hvor nogle af de bedste boern skal proeve at blive indsluset i normal skole. Derefter rejser vi videre i Nordindien, og jeg kommer hjem d. 8. juli.